Pressemeddelelse -
CUPRA Born: Elektrificeret performance
Med den fuldt elektriske CUPRA Born træder det spanske performancemærke fra Barcelona ind i en ny og spændende tidsalder, hvor underholdende dynamik, rebelsk design og imponerende præstationer kombineres med innovativ og elektrisk mobilitet.
CUPRA Born kombinerer sportslig performance med elektrisk mobilitet på et helt nyt niveau i klassen og markerer endnu et kapitel i en spændende rejse. Den første 100 procent eldrevne model fra det spanske performancemærke tilslutter sig en innovativ modelfamilie, som sammen med plug-in-hybridvarianterne af Leon, Leon Sportstourer og Formentor anvender elektriske kræfter til at maksimere graden af performance.
“CUPRA Born bliver en stærk udfordrer på markedet for elektriske biler og samtidig en vigtig brik i hele mærkets transformation. Med sin dynamiske og rebelske attitude, imponerende præstationer og en rækkevidde på op mod 548 kilometer, er det en model, som i den grad har noget at byde på, og som vi virkelig har store forventninger til på det danske marked,” lyder det fra administrerende direktør hos CUPRA Danmark, Christian Kynding.
Born er designet og udviklet på CUPRAs hovedkvarter i Martorell, Spanien. Den er baseret på Volkswagens Gruppens MEB-platform og er videreudviklet af CUPRAs ingeniører og designere og er blandt andet udstyret med sportsundervogn og aktive dæmpere. CUPRA Born vil fra lanceringen kunne fås med helt op til 231 hestekræfter (170 kW) og med tre forskellige størrelser batteripakker.
Det aggressive design tjener flere formål, da det både skaber en bil med en dynamisk og sportslig appeal og samtidig beviser, at elektrisk mobilitet sagtens kan sprudle af sport og performance. Born gør sig især bemærket med sine distinktive LED-forlygter og signatur-bagende med det lysende bånd, som strækker i hele bilens bredde og giver bilen et spektakulært udtryk.
Modellens dynamiske former fortsætter i kabinen, hvor Born, ligesom enhver anden CUPRA er indrettet med fokus på chaufføren – men samtidig vil man opleve et materialevalg, som understreger det bæredygtige koncept. Et godt eksempel er de sportslige skålformede sæder, som er standard i Born, og som er skabt af SEAQUAL® – en tekstiltype, som er udviklet af genbrugt havplast. På denne måde strækker CUPRAs tilgang til bæredygtighed sig til langt mere, end blot den massive energi, der driver bilen.
10 ting, du bør vide om den nye CUPRA Born
1. CUPRA Born den første fuldt elektriske model fra det spanske performancemærke. Modellen er baseret på Volkswagen Gruppens MEB-platform og er designet og videreudviklet af mærkets eget team af designere og ingeniører i Martorell, Spanien.
2. CUPRA Born bliver tilgængelig i to grundversioner med henholdsvis en 48 kWt stor batteripakke med 150 hestekræfter (110 kW) og en 58 kWt stor batteripakke med 204 hestekræfter (150 kW). Senere kan en performancepakke e-Boost bestilles, hvilket hæver ydelsen til hele 231 hestekræfter (170 kW) – mens en 77 kWt stor batteripakke kan tilkøbes og sikre helt op til 548 kilometers rækkevidde.*
3. CUPRA Born vil, i kombination med den 77 kWt store batteripakke, kunne fås med en ekstra hurtig 125 kW DC-lader, som gør det muligt at oplade strøm til 100 kilometers kørsel på blot syv minutter. Born fås med en elektrisk varmepumpe, som optimerer batteriets ydeevne i kolde temperaturer.
4. CUPRA Born imponerer med sin øjeblikkelige power og sprinter således fra 0-50 kilometer i timen på ned til blot 2,6 sekunder* – mens 0-100 kilometer i timen klares på helt ned til 6,6 sekunder.**
5. CUPRA Born leverer en dynamisk, kompetent og underholdende køreoplevelse takket være den fintunede undervogn med sportsaffjedring og aktive DCC-dæmpere (Dynamic Chassis Control) med forskellige profiler – inklusive en særlig sportslig CUPRA-indstilling, ESP Sport-program og et ekstra progressivt styretøj.
6. CUPRA Born har sin batteripakke placeret midt mellem akslerne, hvilket giver en optimal vægtfordeling og et lavt tyngdepunkt. Samtidig trækker den kraftfulde elmotor på de bagerste hjul, hvilket har givet ingeniørerne fra CUPRA de bedste forudsætninger for at skabe oplevelsen af en sportsligt afstemt bil.
7. CUPRA Born viderefører det visuelle udtryk fra Formentor med et aggressivt design, suppleret af de markante LED-forlygter og den spektakulære signatur-bagende med det lysende røde ‘coast-to-coast’ lygtebånd, som på muskuløs vis strækker sig i hele bilens bredde.
8. CUPRA Born tilbyder den seneste komfortteknologi og kommer som standard med en stor og knivskarp 12” infotainments-skærm, ligesom det er muligt at tilkøbe head-up-display med augmented reality, hvor drejepile, vejskilte og destinationspunkter projiceres direkte op på forruden og dermed optimerer overblikket.
9. CUPRA Born kan forbinde dig trådløst med din bil – hvad enten det gælder bilens infotainmentssystem, som understøtter både Apple CarPlay og Android Auto, eller den nyudviklede My CUPRA app, som via CUPRA CONNECT gør det muligt at overvåge og styre en række af bilens funktioner, uanset hvor du befinder dig.
10. CUPRA Born skal bygges i Zwickau, Tyskland, og produktionen startes i september.
Tekniske specifikationer
150 hk (110 kW)
Batteri: 45 kWt
Effekt: 150 hk (110 kW)
Drejningsmoment: 310 Nm
Rækkevidde (WLTP): Ca. 340 km
0-100 km/t: 8,9 sek.
204 hk (150 kW)
Batteri: 58 kWt
Effekt: 204 hk (150 kW)
Drejningsmoment: 310 Nm
Rækkevidde (WLTP): Ca. 420 km
0-100 km/t: 7,3 sek.
213 hk (170 kW) e-Boost
Batteri: 58 kWt
Effekt: 231 hk (170 kW)
Drejningsmoment: 310 Nm
Rækkevidde (WLTP): Ca. 420 km*
0-100 km/t: 6,6 sek.**
213 hk (170 kW) e-Boost + Range Pack
Batteri: 77 kWt
Effekt: 231 hk (170 kW)
Drejningsmoment: 310 Nm
Rækkevidde (WLTP): Ca. 540 km*
0-100 km/t: 7,0 sek.
*De viste tekniske data er vejledende og kan variere. De angivne effekter og præstationer afhænger af batteriets opladningsniveau og temperatur. Bilens elektriske rækkevidde varierer afhængigt af en række faktorer som f.eks. vej- og vejrforhold, opladningstilstand, antal passagerer, bagagemængde, batteriets alder og tilstand, udstyr (f.eks. fælge og dæk), brug af komfortfunktioner så som klimaanlæg samt generel kørestil. De angivne rækkevidde- og forbrugsdata er foreløbige værdier og beregnet i overensstemmelse med WLTP-målemetoden.
**Gælder for CUPRA Born udstyret med et 58 kWh-batteri og op til 231 hestekræfter (170 kW). De endelige resultater kan variere.
Related links
Emner
Kategorier
SEAT er den eneste virksomhed med komplet kapacitet til at designe, udvikle, fremstille og markedsføre biler i Spanien. SEAT er en del af Volkswagen Group, og har sit hovedkvarter i Martorell ved Barcelona. Mere end 81% af sine biler bliver eksporteret, og er til stede i mere end 80 lande og 1.700 forhandlere. I 2016 SEAT opnåede det globale salg 410,200 enheder, det højeste resultat siden 2007.
SEAT Group beskæftiger mere end 14.000 fagfolk på de tre produktionscentre - Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor den fremstiller den meget succesfulde Ibiza og Leon. Derudover producerer virksomheden Ateca og Toledo i Tjekkiet, Alhambra i Portugal og Mii i Slovakiet.
Det multinationale selskab har et teknisk center, der fungerer som en videns hub, der samler 1.000 ingeniører, der er fokuseret på at udvikle innovation til Spaniens største industrielle investor i forskning og udvikling. SEAT modellerne er allerede udstyret med de nyeste teknologiske tilslutningsmuligheder og er i øjeblikket engageret i virksomhedens globale digitaliseringsproces.
Følg SEAT her: