Gå til indhold
CUPRA udfordrer hverdagsrutinen med et opråb om at leve mere med det spanske i det danske: ’Vamos, Danmark!’

Pressemeddelelse -

CUPRA udfordrer hverdagsrutinen med et opråb om at leve mere med det spanske i det danske: ’Vamos, Danmark!’

Det spanske bilmærke CUPRA er i luften med en kampagne, der opfordrer danskerne til at finde det spanske frem i det danske. I førersædet af fortællingen sidder den populære skuespiller, Magnus Millang.

Under kampagneparolen ’Vamos, Danmark’ vil CUPRA have danskerne til at udfordre hverdagstrædemøllen og omfavne den sydeuropæiske livsglæde. At få mere passion, mere liv og mere energi ind i dagligdagen.

Udgangspunktet stammer blandt andet fra en rundspørge, hvor mere end 50% af danskerne mener at en mere spansk tilgang til hverdagen, vil have en positiv indvirkning på deres mentale velvære. Undersøgelsen viser desuden, at vores opfattelse af den spanske livsstil er mere afslappet, end vi er vant til.

Netop det spanske islæt er en naturlighed for CUPRA, som siden 2018 har været et af de hurtigst voksende bilmærker i Europa. Alt sammen drevet af lidenskabelig passion og progressivitet fra hovedsædet i Barcelona.

Kampagnen markerer samtidig et paradigmeskifte for CUPRAs kampagneplatform i Danmark, hvoraf både traditionelle og alternative kanaler indgår – men hvor samtalen ikke nødvendigvis handler om teknik eller performance:

”Selvom CUPRA er et bilmærke med dybe rødder i motorsport og performance, har vi også andre sider. Vi udfordrer designkonventioner, vi gør oprør imod det forventede og har overskud, når der er brug for det. Det flugter direkte med den spanske rolige, men passionerede sjæl - og det er sådan et udtryk, vi har med os i kampagnen,” siger Philip H. Frederiksen, CUPRA Danmark.

Kampagnefilmene er i luften nu på www.vamosdanmark.dk samt på sociale og digitale platforme, hvor vi møder den populære manuskriptforfatter, instruktør og skuespiller Magnus Millang siddende i elbilen CUPRA Born. Fra denne platform inviterer CUPRA løbende til aktiviteter, herunder fx langbordstapas, anbefalinger til at leve med det spanske i det danske og øvrige Barcelona-inspirerede partnerskaber.

"Med et ønske om at støtte overgangen til elektrisk transport og en kærlighed til Spanien var det en naturlig beslutning for mig, at deltage i CUPRAs nye kampagne. Vi har skabt nogle underholdende film, der ikke kun appellerer til min indre klimaforkæmper, men også i høj grad taler til mit alter ego, Manolo,” udtaler Magnus Millang.


Pressekontakter

Anders Rune Hansen

andru@cupra.dk
(+45) 27 28 43 24

Philip H. Frederiksen

phfre@cupra.dk
(+45) 24 87 40 29

Related links

Emner

Kategorier


SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. Vi er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group.

SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.

I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet.


Følg CUPRA her:

Facebook

Instagram

YouTube


Følg SEAT her:

Facebook

Instagram

YouTube

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark

Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark