Gå til indhold
Ikke kun bilerne - avanceret teknik falder i pris - SEAT giver topgear til lavpris

Pressemeddelelse -

Ikke kun bilerne - avanceret teknik falder i pris - SEAT giver topgear til lavpris

SEAT har løbende tilbudt lavere priser på den spanske tysker de sidste par år. Men det er ikke kun bilerne, der falder i pris. Også teknisk avancerede løsninger som DSG-gear er blevet tilgængeligt for en bredere skare af bilkøbere. Det anmelderroste DSG- gear, der sikrer bedre accelerationer og lavere brændstofforbrug, fås således i dag til SEAT Leon til en pris, der var uhørt for få år siden. 

Den designsikre Leon, der sidste år ramte de danske veje med en populær stationcar version, har fået godt fat i de danske kunder. Leon signalerer spansk passion, men er bygget på Volkswagen Groups MQB-platform, og er netop nu på gaden i både en X-Perience model, der er klar til off-road samt en Cupra udgave, der gør det endnu sjovere at tage familien med på tur. Leon blev lanceret til priser, der var endnu et eksempel på, at priserne på nye biler falder.

Men det gælder ikke kun bilerne. Også de tekniske landvindinger, som tidligere kun sås i de dyreste biler, bliver mere tilgængelige for den almindelige bilkøber. Et eksempel er Volkswagen-koncernens meget roste DSG-gear, forklarer Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør i SEAT Danmark.

SEAT Leon er en mellemklassebil og DSG passer perfekt til den. Og i dag fås både gearet og andre tekniske fremskridt til priser, så mange flere kan være med. 

Sætter bilen i frigear mens du kører

SEAT Leon, der allerede uden DSG sikrer bedre accelerationer og lavere brændstofforbrug, er blandt de bedste i klassen, når det gælder effektivitet og emissioner. Det er blandt andet den lettere karrosserikonstruktion, der medfører Leons lave CO2-emissioner og det lave brændstofforbrug.

Højdepunktet, som også fås med DSG, er Leon 1.6 TDI med start-stop-system – den kører hele 26,3 km/l ved blandet kørsel og har et estimeret CO2-tal på kun 99 g - og op til 20 procent lavere brændstofforbrug.

Og med DSG kan man altså give Leon endnu stærkere mellemaccelerationer og nedsætte brændstofforbruget yderligere.

DSG fås til 15.000 kroner til Leon, der kan erhverves i SC (sports coupe), 5 dørs samt i ST (stationcar) versioner.

Leon med DSG fås i en række forskellige motorvarianter i både diesel og benzin versioner. Se mere på seat.dk.

Fakta:

DSG (Direct Shift Gearbox) er et gearsystem, som findes som ekstraudstyr til SEAT. Der er tale om et seks- eller syv-trins kobling.

Som et eksempel på, hvad DSG gør, så har både de seks- og syvtrins udgaver ’inerti-funktion’, der aktiveres automatisk, når visse omstændigheder er tilstede. Når funktionen træder i kraft, frakobles gearkassen og bilen sættes i frigear. Mens bilen er i bevægelse er motoren altså i tomgang.

DSG’s inerti-funktion aktiveres når gearstangen står i ”D”, eco-profilen er aktiveret, hastigheden er over 20 km/t, der køres med mindre end 8% hældning og speederen er sluppet. For at afbryde inerti-funktionen skal man blot aktivere bremsepedalen eller speederen. Mens inerti funktionen er aktiv, overvåger DSG kontrolenheden bilens hastighed.

Emner

Kategorier


SEAT er den eneste virksomhed i branchen med komplet kapacitet til at designe, udvikle og fremstille biler i Spanien – nærmere bestemt Barcelona.

I Danmark har SEAT i Danmark besluttet at gå en anden vej med sin markedsføring end den rene promovering af modeller og pris. SEAT i Danmark har sat Kør Smukt i gang, der er en opfordring til alle bilister om at se sig selv i bakspejlet og bidrage til, at det at køre bil bliver en god oplevelse for os alle.

Følg SEAT her:

Newsroom

Facebook

YouTube

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Relateret materiale

"Fremtidens bil kan helt undgå ulykker"

"Fremtidens bil kan helt undgå ulykker"

Ingeniører fra SEATs tekniske center arbejder dagligt med en lang række tests på alle mærkets modeller for at minimere sandsynligheden for alvorlige kvæstelser hos føreren, passagererne og fodgængere i tilfælde af en ulykke. Den endelige målsætning med dette arbejde er at konstruere en bil i fremtiden, som er "i stand til helt at undgå ulykker".

Den perfekte sportsvogn til hverdagen – Den nye SEAT Leon ST CUPRA

Den perfekte sportsvogn til hverdagen – Den nye SEAT Leon ST CUPRA

​SEAT kombinerer præstationer og anvendelighed på sin egen unikke måde med maksimale præstationer, imponerende effektivitet og eksklusivt udstyr. Præcise køreegenskaber med differentialespærring, progressivt styretøj, DCC samt et omfattende udbud af individualiseringsmuligheder, viser hvor hurtigt alsidighed kan være.

SEAT Leon - En skudsikker bil

SEAT Leon - En skudsikker bil

Det er en mørk, kold og regnfuld dag, og alt er klart i det store og øde industriområde – rifler og ammunition. Pludselig ser man en stor kran, der løfter en bil – SEAT Leon, som er blevet tilpasset til det italienske politi. I dag er den store dag – de skal teste hele bilens pansring.

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark

Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark