Pressemeddelelse -
SAMSUNG og SEAT – den perfekte alliance, der sikrer, at du altid er opkoblet
SAMSUNG og SEAT har underskrevet en aftale om udvikling af teknologiske løsninger, som skal sikre komplette opkoblingsmuligheder i alle SEATs modeller.
Resultatet af aftalen vil i løbet af de kommende måneder kunne ses med lanceringen af et nyt SEAT modelprogram, der er forsynet med udstyr, som sikrer, at kunden altid er opkoblet. Efter planen vil de nye teknologiske features lidt efter lidt også blive anvendt i SEATs øvrige modeller.
Aftalen åbner også op for, at SAMSUNG vil kunne levere grundlæggende software til SEAT, som SEAT kan bruge til udvikling af mærkets egne apps til bilen, som kan betjenes via SAMSUNG telefoner.
Disse biler vil være udstyret med MirrorLink-teknologi, der vil forbinde bilens infotainmentsystem med SAMSUNG apparater ved hjælp af apps udviklet af SEAT. MirrorLink er SEATs svar på opkobling mellem bil og smart-apparater. Indholdet på en smartphone vises i bilens display på en måde, der sikrer, at føreren ikke bliver distraheret, fordi vedkommende får adgang til apps uden at behøve at skulle fjerne øjnene fra vejen.
Apparaterne, appsene og bilens infotainmentsystem er de primære elementer i MirrorLink-baseret opkobling. Der kan suppleres med bærbar teknologi for at understøtte yderligere funktioner. Denne aftale med SAMSUNG dækker alle 75 markeder, hvor der sælges SEAT biler.
Ifølge Rick Segal, som er Vice-President of Enterprise Business Team, IT & Mobile Communications Division hos Samsung Electronics, “er SAMSUNG rigtig glade for at kunne offentliggøre denne aftale i forbindelse med Mobile World Congress – og især fordi verdenskongressen afholdes i Barcelona, som jo er SEATs hjemby. Tanken bag aftalen er samarbejde og forening af begge mærkers ekspertise med det formål at udvikle sikre tekniske løsninger til brug i bilen, som kan gøre vores kunders dagligdag nemmere. Formålet er at sikre, at kunderne altid er opkoblet. Vi forventer os noget stort af denne aftale med SEAT.”
Jürgen Stackmann, som er SEATs øverste chef, udtrykte det på følgende måde: “I 2015 har vi invaderet Internet of Things ('tingenes internet') fuldstændigt med 6 milliarder ting, som nu kan forbindes med internettet. En af SEATs vigtigste målsætninger er at opfylde de stigende behov og forventninger fra SEATs kunder. For at kunne leve op til vores løfte over for vores kunder ønsker vi at styrke konkurrencedygtigheden for SEATs modeller. For os er SAMSUNG i forbindelse med denne nye globale udfordring den ideelle samarbejdspartner”.
SAMSUNG og SEAT – integrering af den nyeste teknologi i bilen og fremtidige koncepter
Begge virksomheder deltager på Mobile World Congress, den største af sin slags i verden, der i øjeblikket afholdes i SEATs hjemby Barcelona.
På SAMSUNGs Business Showcase-stand i hal 8.1 App Planet vil der være udstillet en SEAT Leon, der er udstyret med SAMSUNG smartphones, som om nogle få måneder vil være tilgængelige i de nye SEAT modeller. På standen vil der også være vist fremtidige koncepter til betjening i bilen under kørsel og på afstand via fjernbetjening, som begge mærker arbejder på.
Besøgende vil få en hands-on-oplevelse og kunne komme helt tæt på og opleve følgende:
- Hvordan man vælger bilens ambientebelysning, Climatronic-indstillingerne, ens yndlingsmusik og endda også, hvordan man får en velkomsthilsen, når man stiger ind i bilen
- Oplåsning og låsning af dørene i sin SEAT ved hjælp af et smartwatch
- SEAT ConnectApp: Den nye SEAT ConnectApp sikrer effektivitet og produktivitet (læsning og skrivning af e-mails) og gør det sjovt at køre, fx ved hjælp af interaktion med bilens data. Den kan endda også holde øje med dine hjerteslag, mens du oplever glæden ved at køre i en SEAT.
Emner
SEAT er den eneste virksomhed i branchen med komplet kapacitet til at designe, udvikle og fremstille biler i Spanien – nærmere bestemt Barcelona.
I Danmark har SEAT i Danmark besluttet at gå en anden vej med sin markedsføring end den rene promovering af modeller og pris. SEAT i Danmark har sat Kør Smukt i gang, der er en opfordring til alle bilister om at se sig selv i bakspejlet og bidrage til, at det at køre bil bliver en god oplevelse for os alle.
Følg SEAT her: