Gå til indhold
SEATs modelportefølje
SEATs modelportefølje

Pressemeddelelse -

SEAT stormer frem i Danmark

SEATs salg i Danmark steg med hele 35,6% i 2019 – ikke mindst takket være privatleasing med attraktive priser. SEATs privatleasing alene steg mere end 500%. Den positive udvikling forventes at fortsætte i år, hvor der kommer fem nye SEAT og to CUPRA til Danmark – deriblandt to elbiler og to plug-in-hybridbiler.

2019 blev året, hvor danskerne for alvor tog det spanske bilmærke til sig og salget steg med hele 35,6%. Dermed er SEAT et af de hurtigst voksende bilmærker i Danmark.

Privatleasing med mange modeller og attraktive priser

Stigningen skyldes i høj grad salget af SEATs populære SUV’er, Arona, Ateca og Tarraco samt SEATs attraktive priser på privatleasing. F.eks. kan man i øjeblikket få stationcaren SEAT Leon Sportstourer fra kun 2.595 kr. pr. måned med en udbetaling på 4.995 kr.

De skarpe priser og det brede privatleasingprogram, hvor stort set alle SEAT fås på privatleasing, er noget, som danskerne har lagt mærke til, for alene SEATs privatleasing steg med mere end 500% i 2019.

“Vi er glade for, at vores attraktive privatleasingprogram er en succes hos danskerne. De har fået øjnene op for, at de kan køre i sportslige biler af høj kvalitet til lave priser,” siger Christian Kynding, som er direktør for SEAT Danmark.

Danmarks billigste elbil

SEATs succes tegner til at fortsætte i år, hvor der kommer ikke mindre end fem nye SEAT og to CUPRA til Danmark. Det spændende SEAT-år starter om et par måneder med lanceringen af SEATs første elbil, SEAT Mii Electric, der med en pris fra 149.990 kr. bliver Danmarks billigste elbil.

Der står også el over meget af drivlinjen, når den nye SEAT Leon får danmarkspremiere til sommer. Den vil kunne fås med konventionelle brændstofmotorer, som mild-hybridbil og senere på året som plug-in-hybridbil.

Fokus på el og performance

SEATs mest markante lancering i år bliver dog El-born, der er SEATs første 100% elektriske model på MEB-platformen. Den forventes at komme til Danmark i fjerde kvartal. I det kvartal bliver der trængsel hos SEAT-forhandlerne, for det byder også på et facelift af Ateca samt Tarraco som plug-in-hybridbil. Og ikke mindst er der to store nyheder fra SEATs sportslige mærke, CUPRA, der stiller med CUPRA Leon og CUPRA Formentor, som også vil kunne fås som plug-in-hybrid.

“2020 bliver et skelsættende år for SEAT. Både hvad angår eldrift og performance. Vi ser frem til at give vores kunder masser af køreglæde og værdi i hverdagen”, siger Christian Kynding.

Emner

Kategorier

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark

Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark