Pressemeddelelse -
Spansk-tysk favorit i rivende udvikling - SEAT åbner nye forretninger i hele landet
Danskernes interesse for det spansk-tyske bilmærke SEAT er nu så stor, at SEAT i en række danske byer flytter ind i nye, større faciliteter for at kunne følge med efterspørgslen. Det gælder i første omgang Århus og flere adresser i København, hvor flytningerne vil være en realitet pr 1. oktober. Derudover er der indgået aftale om en ny forretning i Sønderborg, ligesom SEAT er langt med flytteplanerne i Aalborg og Odense.
Kombinationen af tysk kvalitet og spansk temperament har erobret det danske bilfolks hjerter. Salget af SEAT er de seneste år mere end fordoblet, hvilket ikke blot skaber travlhed men også behov for nye og større faciliteter. Senest er der blevet sat navn på nye lokationer i Århus og flere steder i København, hvor man 1. oktober flytter fra de eksisterende forretninger til nye, flotte faciliteter med bl.a. større showrooms og topmoderne værksteder.
- Vi sætter stor pris på den overvældende opbakning, SEAT møder fra danskerne. Vi oplever både markant stigende salgstal og øget kundestilstrømning til vores forhandlere, hvor interesserede bilkøbere gerne vil prøve de nye modeller. Derfor har vi som led i vores vækstplan besluttet at flytte og udvide i en række danske byer for at imødekomme de aktuelle behov og geare kæden til fortsat vækst, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør i SEAT Danmark.
Udover de aktuelle flytninger er en række helt nye forretninger på tegnebrættet, og man har bl.a. netop indgået aftale om en ny SEAT-forretning i Sønderborg samt en udvidelse af netværket i København.
Lokalt engagement er nøglen til spansk-tysk succes
SEAT er også langt fremme i planerne om at flytte til nye faciliteter i Aalborg og i Odense. I det arbejde kigges der ikke blot efter attraktive placeringer men i ligeså høj grad på lokalt engagement hos forhandlerne.
- Hvis vi skal kunne udvikle os yderligere og fortsætte med øge at kundetilfredsheden lokalt, så har vi også brug for nye faciliteter i Aalborg og Odense, som har en attraktiv placering og et værksted, der kan leve op til vores høje forventninger. Men det er dog først og fremmest det store lokale engagement og et udpræget servicegen, vi er på udkig efter. Det er nemlig nøglen til, at kunderne oplever SEAT som et positivt bekendtskab gennem hele bilejerskabet, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.
Nye SEAT-partnere som åbner 1. oktober 2015
- Koch Biler A/S
- Gunnar Clausens vej 14
- 8260 Viby J
- Daugaard Biler A/S
- Rovsinggade 90
- 2200 København N
- Daugaard Biler A/S
- Vandtårnsvej 81
- 2860 Søborg
- Amager Billand A/S
- Englandsvej 51
- 2300 København S
- AutoCentrum Sønderborg A/S
- Ellegårdsvej 2
- 6400 Sønderborg
Derudover forventer SEAT snarest at kunne annoncere navnene på de nye samarbejdspartnere i både Ålborg og Odense.
Emner
SEAT er den eneste virksomhed i branchen med komplet kapacitet til at designe, udvikle og fremstille biler i Spanien – nærmere bestemt Barcelona.
I Danmark har SEAT i Danmark besluttet at gå en anden vej med sin markedsføring end den rene promovering af modeller og pris. SEAT i Danmark har sat Kør Smukt i gang, der er en opfordring til alle bilister om at se sig selv i bakspejlet og bidrage til, at det at køre bil bliver en god oplevelse for os alle.
Følg SEAT her: