Gå til indhold
Den nye SEAT LEON ST har også opnået fem stjerner i Euro NCAP-testen

Pressemeddelelse -

Den nye SEAT LEON ST har også opnået fem stjerner i Euro NCAP-testen

Ligesom i den femdørs version er sikkerhedsniveauet i den smukkeste stationcar helt i top

  • Enestående karakter til den helt nye praktiske stationcar
  • Euro NCAP Advanced-priser for multikollisionsbremse og vognbaneassistent

Den europæiske forbrugerbeskyttelsesorganisation Euro NCAP har tildelt den nye SEAT Leon ST topkarakteren fem stjerner. Det betyder, at den rummelige og fleksible stationcar nu er vurderet til at være på samme fremragende niveau som søstermodellen, den femdørs Leon. De innovative sikkerhedssystemer multikollisionsbremse og vognbaneassistent er desuden blevet tildelt Euro NCAP Advanced-priser.

Ved testen af kollisionssikkerheden for voksne personer i bilen opnåede Leon 94 % af det maksimalt mulige antal point. Testen omfatter frontal kollision, påkørsel fra siden af en bil og en pæl og påkørsel bagfra. Hvad angår det særligt højt rangerende område børnesikkerhed, opnåede den nye Leon 92 % af det maksimalt mulige antal point samt  topkarakterer i den dynamiske test med børne-dummies. Euro NCAP gjorde også den positive observation, at frontairbaggen til forsædepassageren kan frakobles, så et bagudvendt børnesæde kan bruges på det forreste passagersæde, og at status for airbaggen kan ses af føreren.

“Hos SEAT er vi engagerede i at yde det højeste niveau af aktiv og passiv sikkerhed i alle vores modeller,” understreger Dr. Matthias Rabe, som er Executive Vice-President for Research and Development hos SEAT S.A. “Alt det udviklingsarbejde, som har foregået på vores tekniske center, belønnes nu i form af den fremragende topkarakter, som begge varianter af den nye Leon er blevet tildelt i de krævende Euro NCAP-tests. Vi er også glade for de to Euro NCAP Advanced-priser, som er givet til SEATs multikollisionsbremsesystem og SEATs vognbaneassistent i den nye Leon. Således ligger den nye LEON-familie helt i top, hvad angår den nyeste teknologi.”

Dr. Matthias Rabe fik overrakt diplomerne til de to Euro NCAP Advanced-priser på biludstillingen i Frankfurt. Både vognbaneassistenten og multikollisionsbremsen blev omtalt som banebrydende innovationer inden for sikkerhed.

SEATs vognbaneassistent registrerer vognbanemarkeringerne ved hjælp af et kamera i forruden og griber ind med korrigerende styreindreb, hvis den registrerer, at bilen utilsigtet er på vej til at forlade vognbanen. Systemet kan bruges på motorveje og landeveje ved hastigheder over 65 km/h. SEATs multikollisionsbremse sænker automatisk bilens hastighed efter en alvorlig kollision for at få den tilbageværende kinetiske energi til at forsvinde. Hvis airbaggen udløses ved den første kollision, sørger det elektroniske stabilitetsprogram for at bremse bilen og tænde havariblinket.

SEAT - den spanske tysker - er i dag et af de hurtigst voksende bilmærker i Danmark. Succesen er skabt af stærke modeller, hvor fx Ibiza er kåret som bedste lille bil af tyske  Autobild og SEAT Mii er kåret til Årets Bil 2013 samt en massiv fokus på at være tilstede hvor kunderne er. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 30 forhandlere i hele landet med specialindrettede showroom. SEAT arbejder kontinuert med sin kundeservice og sin profil. Senest har SEAT i Danmark besluttet at gå en anden vej med sin markedsføring end den rene promovering af modeller og pris. SEAT i Danmark har sat Kør Smukt i gang, der er en opfordring til alle bilister om at se sig selv i bakspejlet og bidrage til, at det at køre bil bliver en god oplevelse for os alle.


Emner

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark

Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark