Gå til indhold
SEAT fabrikken i Martorell
SEAT fabrikken i Martorell

Pressemeddelelse -

SEAT–fabrikker lukker, men de danske forhandlere holder fortsat åbent

SEAT har lukket sine fabrikker i Spanien midlertidigt ned for at mindske spredningen af conoravirus. SEAT-forhandlere og -værksteder i Danmark er fortsat åbne og følger myndighedernes nyeste retningslinjer.

Som de fleste andre europæiske bilproducenter har SEAT lukket sine fabrikker midlertidigt for at reducere spredningen af coronavirus (COVID-19). Det drejer sig om fabrikken ved SEATs hovedkontor i Martorell og yderligere to fabrikker i Barcelona.

Det er endnu for tidligt at sige, hvad produktionsstoppet betyder for leveringstiden på de SEAT, som kunder i Danmark har købt, men hvis leveringstiden bliver ændret, bliver man kontaktet af sin forhandler.

SEAT til omgående levering

De danske SEAT-forhandlere har stadig biler til omgående levering ved såvel køb som privatleasing.

SEATs showrooms og værksteder har fortsat åbent, og services og ydelser fortsætter som vanligt. Sundhedsstyrelsens nyeste retningslinjer i forhold til COVID-19 efterleves selvfølgelig og der vil blive udvist ekstra opmærksomhed.

Bilen kan blive hentet og bragt

De opdaterede retningslinjer betyder bl.a., at SEAT-forhandlere og -værksteder sikrer mindst fire kvadratmeter tilgængeligt gulvareal pr. kunde, og at kunderne holder behørig afstand ­– også i købssituationer – ligesom alle har adgang til vand og sæbe og eventuelt håndsprit.

Ønsker man som kunde at blive hjemme, tilbyder SEAT-værkstederne – så vidt det er muligt – at hente og bringe bilen, ligesom der er gode muligheder for at forberede køb eller privatleasing af en ny SEAT på seat.dk. F.eks. kan man “bygge” sin nye SEAT med model, motor og udstyrsniveau og bestille en prøvetur i den, når man ønsker det.

Emner

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark

Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark