Pressemeddelelse -
SEAT Tarraco er en stor nyhed
/ Tarraco er SEATs tredje SUV, og den markerer mærkets indtræden på markedet for store SUV’er, samtidig med at den fuldender mærkets modelrække med Arona og Ateca.
/ Den store SUV tilbyder stor fleksibilitet til kunderne med mulighed for både fem og syv sæder.
/ Tarraco er den første model, der viser det nye SEAT-designsprog for de kommende år
SEAT Tarraco er her. Den er opkaldt efter byen Tarragona ved Middelhavet – et historisk og kulturelt knudepunkt med ærefrygtindgydende arkitektur, men også en ung og eventyrlysten stemning. Navnet er valgt af et flertal af de 140.000 entusiaster, der deltog i den afgørende fase af #SEATseekingName-konkurrencen.
Tarraco er den seneste model, der er designet og udviklet på SEATs faciliteter i Martorell (Barcelona) og produceret i Wolfsburg (Tyskland), og den markerer den tredje etape i mærkets indtog på SUV-området og viser glimt af fremtidens designsprog for SEAT. Tarraco vil bringe nye kunder til mærket og løfte brandets image som ny flagskibsmodel.
Den nye Tarraco er øverst i SEATs SUV-familie som storebror til Ateca og Arona, og den mikser topmoderne teknologi, dynamik, smidige køreegenskaber, praktiske løsninger og funktionalitet med elegant, progressivt design. Tarraco udnytter de større dimensioner til at være et køretøj, der kan håndtere alle elementer af det moderne liv.
Den nye SUV mikser de vigtigste egeskaber, der kendetegner samtlige modeller i SEATs modelprogram – nemlig design og funktionalitet, sportslighed og komfort, brugervenlighed og kvalitet, teknologi og følelse – på en måde, der favner en bred vifte af livsstile. Den er designet til kunder, der har brug for anvendeligheden ved en bil med fem eller syv sæder og det praktiske ved en høj køreposition, men som også er bevidste om bilens æstetik, og som sætter pris på Tarracos balance mellem selvtillid og elegance. Den balance er bibeholdt i modellens udstyrsniveauer – Style og Xcellence.
I takt med atSUV-markedet fortsat vokser, vil Tarraco spille en hovedrolle for SEAT, når den bliver introduceret i starten af 2019, hvor den vil styrke brandet og bidrage med yderligere vækst på et tidspunkt, hvor mærkets salg allerede stiger støt. Mellem januar og august leverede SEAT i alt 383.900 biler, hvilket er en stigning på 21,9 % i forhold til samme periode i 2017.
“SEAT oplever sin største produkt-offensiv i nyere tid. Introduktionen af SEAT Tarraco, vores første store SUV, udgør en del af vores investering på 3,3 milliarder euro mellem 2015 og 2019 i mærkets fremtid og bredden af modeller, vi tilbyder,” siger Luca di Meo, der er President for SEAT. “Den fuldender vores familie af SUV’er, der kan dække alle kunders behov.”
At konstruere det optimale
Seat Tarraco er konstrueret til kunder, der søger begejstring og funktionalitet i én og samme bil. Kunder, der har behov for anvendeligheden ved op til syv sæder og pladsen til at transportere familie og venner, men som sætter pris på et køretøj, der reagerer på førerens input og tilbyder dynamiske køreegenskaber.
Nøglen til modellens brede tilgang til praktisk værdi og dynamisk opførsel er den nyeste teknologi fra Volkswagen Group og MQB-A-platformen med lang akselafstand, der er fundamentet for den store SUV.
Modellens Dynamic Chassis Control (DCC) giver perfekt balance mellem en sportslig følelse, når man sidder bag rattet, og en mere komfortabel køreoplevelse, når man skal køre længere ture på forskellige typer veje. Føreren kan vælge, hvilken indstilling vedkommende foretrækker, men systemet kan også tilpasse sig automatisk og ændre indstilling afhængig af vejens overflade og kørestilen.
Den glidende køreoplevelse bliver matchet af præstationen, effektiviteten og pålideligheden fra de forskellige drivlinjer. Alle motorer nyder godt af direkte indsprøjtning, turbo og start-stop-teknologi og yder mellem 150 og 190 hk.
Modellen kommer i to benzinudgaver. En firecylindret 1.5 TSI 150 hk, sekstrins manuel gearkasse og forhjulstræk. Og en 2.0 190 hk med syvtrins DSG-automatgear og 4Drive total traction-firehjulstræk. Der kommer to dieseludgaver – begge 2.0 TDI – som yder henholdsvis 150 og 190 hk. Udgaven med 150 hk vil kunne fås med enten forhjulstræk og sekstrins manuel gearkasse eller med syvtrins DSG-automatgear og firehjulstræk. De kraftigere motorer kommer kun med firehjulstræk/syvtrins DGS-automatgear. I fremtiden vil SEAT Tarraco også drage nytte af alternative drivlinjeteknologier.
“SEAT Tarraco er et mesterstykke i funktionalitet og fleksibilitet, da den tilbyder den plads og fleksibilitet, som kunderne forventer af en stor SUV. Modellen er den mest sportslige i segmentet fra et design-perspektiv og også takket være Dynamic Chassis Control, der gør det muligt at tilpasse systemet til førerens kørselsbehov” siger Dr. Matthias Rabe, der er Executive Vice-President for Research and Development i SEAT.
Den nye SEAT Tarraco har alle de assistentsystemer, der skal til for at gøre køreturen mere komfortabel og sikker– selv under krævende omstændigheder. Velkendte systemer som vognbaneassistent og Front Assist inklusive detektering af cyklister og fodgængere er standard i Europa, mens systemer som blind-vinkel-sporing, trafikskiltgenkendelse, køassistent, adaptiv fartpilot, fjernlysassistent og Emergency Assist kan tilvælges.
Tarraco tager sikkerheden til det næste niveau for SEAT, da SUV’en også indeholder nødopkald,
kollisionsforberedelsessystem og Rollover Detect, hvilket betyder, at uanset situationen er bilen designet til at leve op til de højeste sikkerhedsstandarder for at gøre den store SUV til benchmark-modellen for hele segmentet.
Designet til livet/hverdagen
De større dimensioner inspirerede designerne til at finde balancen mellem æstetisk integritet og meningsfulde proportioner. Og selvom Tarraco er 4.735 mm lang og 1.658 mm høj, hvilket giver enorm rummelighed og et imponerende ydre, udstråler det samlede design en lethed og adræthed såvel som robusthed.
Fronten giver et hint om SEATs nye designsprog med en mere fremtrædende kølergrill, som giver en markant fremtræden og karakter. De skarpe LED-forlygter beholder mærkets trekantede form, men de er placeret længere inde i karosseriet, hvilket giver en mere fokuseret fremtoning.
Lysteknologi udgør et vigtigt aspekt af Tarraco. Med både Xcellence og Style-udstyrsniveauerne anvender SUV’en udelukkende LED-teknologi både ud- og indvendig, hvilket giver designerne større kreativ frihed og et renere og skarpere lys til kunderne.
“Den nye Tarraco gør et stort indtryk, når man ser den første gang, på grund af dens fremragende proportioner og elegante, men samtidig sportslige udtryk. Den udstråler en følelse af stolthed takket være den markante front. En front der giver et hint om, hvordan fremtidens SEAT vil se ud”, siger Alejandro Mesonero, der er Director of Design hos SEAT. “Og som med hver model, vi udvikler, har vi tilført vores passion til Tarracos detaljer ud fra vores filosofi om, at hvis det ser ud, som det skal, er det, som det skal være.”
Bagtil, hvor funktionaliteten er i centrum, er der lagt vægt på en lav lastehøjde og et lyskoncept, der sikrer gode lysforhold og dermed optimal anvendelighed. LED-lysene gør det også muligt at have dynamiske bliklys bagtil.
SEAT Tarraco kommer i otte forskellige farver: Dark Camouflage, Oryx White, Reflex Silver, Atlantic Blue, Indium Grey, Titanium Beige, Deep Black og Urano Grey.
Inde i bilen har designerne skabt et interiør, der favner passagererne ved hjælp af horisontal linje på tværs af instrumentpanelet, der desuden understreger Tarracos bredde. Det øger fornemmelsen af plads i kabinen og indgyder tryghed, sikkerhed og en fornemmelse af kvalitet, som man normalt ser i premium-klassen.
Interiøret nyder også godt af SEATs 10.25 tommers Digital Cockpit – der effektivt leverer vigtig information til føreren – samt af 8 tommers HMI-skærm, hvor passagerer kan tilgå SEATs suite af muligheder for opkobling
SEAT Tarraco forventes at blive introduceret i Danmark i slutningen af første kvartal 2019.
Emner
SEAT er den eneste virksomhed med komplet kapacitet til at designe, udvikle, fremstille og markedsføre biler i Spanien. SEAT er en del af Volkswagen Group, og har sit hovedkvarter i Martorell ved Barcelona. Mere end 81% af sine biler bliver eksporteret, og er til stede i mere end 80 lande og 1.700 forhandlere. I 2016 SEAT opnåede det globale salg 410,200 enheder, det højeste resultat siden 2007.
SEAT Group beskæftiger mere end 14.000 fagfolk på de tre produktionscentre - Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor den fremstiller den meget succesfulde Ibiza og Leon. Derudover producerer virksomheden Ateca og Toledo i Tjekkiet, Alhambra i Portugal og Mii i Slovakiet.
Det multinationale selskab har et teknisk center, der fungerer som en videns hub, der samler 1.000 ingeniører, der er fokuseret på at udvikle innovation til Spaniens største industrielle investor i forskning og udvikling. SEAT modellerne er allerede udstyret med de nyeste teknologiske tilslutningsmuligheder og er i øjeblikket engageret i virksomhedens globale digitaliseringsproces.
Følg SEAT her: